Af Morten Beiter , Berlingske Tidende

Articolo apparso in prima pagina su un quatidiano nazionale danese

Torsdag 13. februar 2003, 22.30     
      
Al (af)magt til tøffelheltene

Af Morten Beiter , Berlingske  Tidende  

   
 Manden har spillet  fallit som det stærke køn. Nu mÃ¥ det være kvindens tur til at  regere, mener en gruppe italienske, frivilligt hjemmegÃ¥ende  husfædre, som kæmper for matriarkatets genindførelse med et blodigt  hygiejnebind som blafrende banner.  Foto:  Jo Mangone    PIETRASANTA, Toscana  Manden og kvinden har i tidernes morgen fÃ¥et forbyttet deres  roller og lider under det: Kvinden dur slet ikke til at gÃ¥ derhjemme  og lave mad og gøre rent. Manden som det stærke køn er en & nbsp;katastrofe, bÃ¥de inden for hjemmets fire vægge og ude i samfundet.  Hvor han hersker, ender det som regel i krig og kølleslag, simpelt  hen fordi han ikke er opgaven voksen. Roen og harmonien kan  genoprettes ganske simpelt ved at lade brikkerne bytte plads, sÃ¥  kvinden efter tusindvis af Ã¥rs undertrykkelse endelig fÃ¥r   førerskabet tilbage, og manden genindtager kødgryderne.  Det mener i hvert fald en gruppe afhoppede italienske mænd, som  med den selvvalgte titel af casalinghi, hjemmegÃ¥ende husfædre,  bevæbnet med koste, grydeskeer og økologisk vaskelud arbejder for  matriarkatets genindførelse med et blodigt hygiejnebind som symbol  for en ny og bedre verden.  Â»Det er vigtigt, at manden genopdager de kvindelige dele af sig  selv, og at han lader sin mandlige side forstumme, den, som er alt  for aggressiv og stærk. Vi søger efter en mandemodel som er mere  blid, rolig og mere Ã¥ben over for dialog med den kvindelige verden,  som indtil nu har lidt under mandens evige tænken pÃ¥ sig selv og sin  karriere,« siger én af dem, den 51-Ã¥rige toskanske, tidligere  slagtermester Fiorenzo Bresciani, formand for den nyoprettede og  hastigt voksende forening af italienske hjemmegÃ¥ende husfædre.  Â»I mit første ægteskab var jeg en mand som de fleste andre,«  forklarer Bresciani.  Â»Jeg gik pÃ¥ arbejde, og min kone gik derhjemme. SÃ¥ gik vi fra  hinanden, og da jeg mødte min anden kone, begyndte jeg at forstÃ¥  mere af livet. Mens den italienske kvinde har udviklet sig og sÃ¥gar  i dag kan blive general, sÃ¥ er manden bare blevet siddende og har  altid fundet sin skjorte nyvasket, strøget og lagt sammen. Men nu mÃ¥  han gøre det modsatte af kvinden og begynde at pÃ¥tage sig opgaver,  som han aldrig før har rørt ved. For kvindens skyld. Og for sin  egen. For ved at gÃ¥ hjemme vil han opdage den kvindelige verden, som  har holdt ham oppe, og han vil lære at holde af den. Det vil betyde  mindre stress og færre skilsmisser. Hvis han da ikke gÃ¥r hen og fÃ¥r  rengøringsvanvid.«  Hun fik kniven  Mens Fiorenzo Bresciani fortæller fra sin ergonimisk korrekte,  norske knæstol ved det runde etniske bord med konkylierne under  glaspladen og en knitrende ild fra pejsen, kan man høre en bruser  løbe i badeværelset ved siden af. Det er hans syv Ã¥r yngre kone  Daniela, som er ved at gøre sig klar til at tage pÃ¥ arbejde. Klokken  er halv ti om formiddagen, og han selv har været oppe før syv for at  Â»nusse lidt i krogene« og gøre morgenmaden klar.  Det er en dag som sÃ¥ mange andre i de godt ti Ã¥r, han har gÃ¥et  derhjemme. Men før var det helt anderledes. Da de mødte hinanden,  havde han stadig slagterforretningen, og hun var dengang som nu  kirurg. Tidligt om morgenen tog de hver til sit, han for at snitte i  døde dyr, hun i levende mennesker, og nÃ¥r de sÃ¥ hinanden igen om  aftenen, var der ingen af dem, som havde overskud til de huslige  sysler.  Â»Huset flød, og det blev værre og værre, indtil jeg besluttede  mig til at sælge slagterforretningen og give mig hen til de hjemlige  sysler. Om det var noget, jeg selv fandt ud af? En smule mig selv,  og en smule min kone – lad os sige, vi fandt ud af det i fællesskab.  Nu er disse vægge mit liv, og det har jeg aldrig fortrudt. Desuden  arbejder jeg et par timer om dagen som sekretær for min kone, som nu  har sin privatpraksis lige nedenunder. Jeg tager imod patienterne og  tager telefonen, og sÃ¥ snart jeg kan, skynder jeg mig tilbage i  lejligheden og tager af bordet og laver middagsmad.«  Ud af skabet  Han ligner en mand, der har fundet meningen med livet, Fiorenzo  Bresciani. Og med foreningen af italienske hjemmegÃ¥ende husfædre,  som blev stiftet for et par Ã¥r siden, har han ogsÃ¥ fÃ¥et en mission:  At redde mændene fra deres egen kliché.  Â»Ideen med foreningen startede med tre venner, som alle havde det  pÃ¥ samme mÃ¥de som jeg selv, altsÃ¥ de kunne lide at stryge tøj, lave  mad og gøre rent. Og sÃ¥ en dag sagde vi til os selv: »Hvorfor ikke  stifte en forening?« I starten var der dem, som opfattede os som  tosser, og de, der kaldte os bøsser, for dette er ikke normalt i  Italien. SÃ¥ fik vi vores egen hjemmeside og begyndte at vise os pÃ¥  de store messer i Bologna og Padova, og efter at vi Ã¥bent har  stillet os frem og erklæret, at vi har gÃ¥et hjemme i mange Ã¥r uden  at være bøsser af den grund, og vores koner har sværget, at vi inde  under forklæderne stadig fungerer som mænd, sÃ¥ er flere og flere  kommet ud af skabet. I dag har vi et par tusind betalende medlemmer  og regner med at have omkring 40.000 sympatisører i hele landet. Jeg  tror, at det i det lange løb lykkes os at forandre manden,« siger  Fiorenzo Bresciani.  Kirkens synder  Foreningen er erklæret matriarkalsk med sin filosofiske basis  placeret i en fjern fortid, da jæger/samler-kulturerne omkring  Middelhavet tilbad frodige kvindeguder.  Tesen lyder, at det var bedre da kvinden regerede. Medlemmerne  stemmer som konsekvens kun pÃ¥ kvinder til valgene, og pÃ¥ forsiden af  det seneste nummer af medlemsbladet er der et forbudt-skilt,  bestÃ¥ende af en granat med et blodigt hygiejnebind henover. »Stands  krigene – lad os igen fejre det hellige menstruationsblod som symbol  pÃ¥ liv og fred,« stÃ¥r der nedenunder med direkte henvisning til den  truende Irak-krig. Og pÃ¥ tøffelheltenes website finder man gode rÃ¥d  til madlavning, her er et chatrum for de ligesindede, og der er  sÃ¥gar ved at blive Ã¥bnet en online-butik, hvor mændene kan erhverve  sig vaskelud, forklæder og meget andet af de til faget hørende  remedier.  Men hvad siger kvinderne?  En af dem kommer netop nu ud af badet. Kirurgen Daniela Terigi,  44 Ã¥r og Fiorenzo Brescianis anden kone. Hende, der har bukserne pÃ¥.  Hende, der bestemmer, hvor skabet skal stÃ¥. Med sine generøse former  kunne kun godt ligne en genfødt Dea Madre, kvindegud, og man  fornemmer, at ideen med at Fiorenzo skulle gÃ¥ derhjemme, nok mest  var hendes, i hvert fald i starten.  Â»Kvinderne tager det pÃ¥ to mÃ¥der,« forklarer hun. »Der er de  kvinder, som er glade for at være hjemmegÃ¥ende og nødigt vil give  dette arbejde fra sig. De har reageret meget voldsomt…«  Â»Ja, dér er vi stødt imod en mur og har mødt nogle frÃ¥dende  vilddyr, som ville æde os levende,« afbryder Bresciani sin kone. Hun  fortsætter:  Â»Og sÃ¥ er der de kvinder, som er desperate over at blive  undertrykt af mændene. De er begejstrede. Flere har skrevet og  spurgt, om vi ikke kunne oprette et ægteskabsbureau for kvinder pÃ¥  udkig efter en hjemmegÃ¥ende mand. At finde en mand, som virkelig  Ã¸nsker at overtage an-sva-ret for det huslige arbejde, er næsten  umuligt i Italien. En af grundene er vel desværre kirken, der stadig  præger det italienske samfund med sit kvindesyn. Det er ikke noget  tilfælde, at kvinder i kirken kun kan blive nonner.«  Erotisk magt  For de italienske kvinder, der allerede er gift og ønsker at  konvertere deres uhelbredelige macho til et blidt gulvskrubbende  væsen, er der imidlertid ogsÃ¥ hÃ¥b. Brescianis forening er for  eksempel for nylig blevet kontaktet af en gruppe kvinder, der driver  websitet Femdom, og som under mottoet »Rigtige kvinder udfører ikke  husligt arbejde« giver gode rÃ¥d til, hvordan deres medsøstre kan  bruge deres hemmelige vÃ¥ben, den »erotiske magt« – til at vende  kønsrollerne om og fÃ¥ et lykkeligere liv.  Â»Jeres alder er underordnet. Vægten er underordnet. Skønhed  underordnet. Disse ting er ikke vigtige. Den seksuelle tiltrækning  er for 90 pct. vedkommende en mental faktor, kun 10 pct. afhænger af  det fysiske. De fleste kvinder dømmer sig selv hÃ¥rdere end deres  mænd. Du har ikke brug for at være en skønhedsdronning for at være  en erotisk gudinde. Det kommer alt sammen an pÃ¥, hvordan du opfører  dig, ikke hvordan du ser ud. Det er din attitude, som gør  forskellen,« skriver web-dominaen Lady Misato i sine indledende  bemærkninger, som hun pÃ¥stÃ¥r bygger pÃ¥ sine egne og andre kvinders  erfaringer.  Â»Traditionelt har det altid været kvinden, som blev underlagt  mandens vilje. Men jeg vil her vise jer, hvordan I kan blive den  dominerende partner, sÃ¥ledes at jeres mand vil følge jeres vilje i  et hvilket som helst aspekt af jeres ægteskab. Og som en konsekvens  vil det altid være Jer, som har det afgørende ord i huset,« forudser  Lady Misato.  Websitet (se herunder) er ogsÃ¥ pÃ¥ engelsk, sÃ¥ læs selv videre.    Særstilling  Hjemme hos Fiorenzo Bresciani er løgene kommet pÃ¥ panden. Konen  er forsvundet ud af døren, og der skal laves tomatsovs til middag.  Jo længere den fÃ¥r lov at stÃ¥ og snurre pÃ¥ lavt blus, jo bedre  bliver den. Inden vi gÃ¥r, viser han os stolt sit id-kort, hvor der  under »profession« er anført casalingo, hjemmegÃ¥ende husfar.  Â»I kan næppe forestille jer, hvor besværligt det var at fÃ¥ den  titel ind. Computeren pÃ¥ folkeregistret ville simpelt hen kun  acceptere den kvindelige udgave af ordet, casalinga. Men heldigvis  var der en venlig dame pÃ¥ kontoret, som brugte en hel formiddag pÃ¥  at programmere computeren om, sÃ¥ den nu ogsÃ¥ accepterer mænd i  huset.«  SÃ¥ gÃ¥r vi ned ad trappen, og det sidste vi ser af ham, er enden  af en fejekost, hans nye scepter. I sandhed en lykkelig mand.         

Condividi questo articolo