Al (af)magt til tøffelheltene

Manden har spillet fallit som det stærke køn. Nu må det være kvindens tur til at regere, mener en gruppe italienske, frivilligt hjemmegående husfædre, som kæmper for matriarkatets genindførelse med et blodigt hygiejnebind som blafrende banner.

PIETRASANTA, Toscana

Manden og kvinden har i tidernes morgen fået forbyttet deres roller og lider under det: Kvinden dur slet ikke til at gå derhjemme og lave mad og gøre rent. Manden som det stærke køn er en katastrofe, både inden for hjemmets fire vægge og ude i samfundet. Hvor han hersker, ender det som regel i krig og kølleslag, simpelt hen fordi han ikke er opgaven voksen. Roen og harmonien kan genoprettes ganske simpelt ved at lade brikkerne bytte plads, så kvinden efter tusindvis af års undertrykkelse endelig får førerskabet tilbage, og manden genindtager kødgryderne.

Det mener i hvert fald en gruppe afhoppede italienske mænd, som med den selvvalgte titel af casalinghi, hjemmegående husfædre, bevæbnet med koste, grydeskeer og økologisk vaskelud arbejder for matriarkatets genindførelse med et blodigt hygiejnebind som symbol for en ny og bedre verden.

»Det er vigtigt, at manden genopdager de kvindelige dele af sig selv, og at han lader sin mandlige side forstumme, den, som er alt for aggressiv og stærk. Vi søger efter en mandemodel som er mere blid, rolig og mere Ã¥ben over for dialog med den kvindelige verden, som indtil nu har lidt under mandens evige tænken pÃ¥ sig selv og sin karriere,« siger én af dem, den 51-Ã¥rige toskanske, tidligere slagtermester Fiorenzo Bresciani, formand for den nyoprettede og hastigt voksende forening af italienske hjemmegÃ¥ende husfædre.

»I mit første ægteskab var jeg en mand som de fleste andre,« forklarer Bresciani.

»Jeg gik på arbejde, og min kone gik derhjemme. Så gik vi fra hinanden, og da jeg mødte min anden kone, begyndte jeg at forstå mere af livet. Mens den italienske kvinde har udviklet sig og sågar i dag kan blive general, så er manden bare blevet siddende og har altid fundet sin skjorte nyvasket, strøget og lagt sammen. Men nu må han gøre det modsatte af kvinden og begynde at påtage sig opgaver, som han aldrig før har rørt ved. For kvindens skyld. Og for sin egen. For ved at gå hjemme vil han opdage den kvindelige verden, som har holdt ham oppe, og han vil lære at holde af den. Det vil betyde mindre stress og færre skilsmisser. Hvis han da ikke går hen og får rengøringsvanvid.«

Hun fik kniven

Mens Fiorenzo Bresciani fortæller fra sin ergonimisk korrekte, norske knæstol ved det runde etniske bord med konkylierne under glaspladen og en knitrende ild fra pejsen, kan man høre en bruser løbe i badeværelset ved siden af. Det er hans syv år yngre kone Daniela, som er ved at gøre sig klar til at tage på arbejde. Klokken er halv ti om formiddagen, og han selv har været oppe før syv for at » nusse lidt i krogene« og gøre morgenmaden klar.

Det er en dag som så mange andre i de godt ti år, han har gået derhjemme. Men før var det helt anderledes. Da de mødte hinanden, havde han stadig slagterforretningen, og hun var dengang som nu kirurg. Tidligt om morgenen tog de hver til sit, han for at snitte i døde dyr, hun i levende mennesker, og når de så hinanden igen om aftenen, var der ingen af dem, som havde overskud til de huslige sysler.

»Huset flød, og det blev værre og værre, indtil jeg besluttede mig til at sælge slagterforretningen og give mig hen til de hjemlige sysler. Om det var noget, jeg selv fandt ud af? En smule mig selv, og en smule min kone – lad os sige, vi fandt ud af det i fællesskab. Nu er disse vægge mit liv, og det har jeg aldrig fortrudt. Desuden arbejder jeg et par timer om dagen som sekretær for min kone, som nu har sin privatpraksis lige nedenunder. Jeg tager imod patienterne og tager telefonen, og sÃ¥ snart jeg kan, skynder jeg mig tilbage i lejligheden og tager af bordet og laver middagsmad.«

Ud af skabet

Han ligner en mand, der har fundet meningen med livet, Fiorenzo Bresciani. Og med foreningen af italienske hjemmegÃ¥ende husfædre, som blev stiftet for et par Ã¥r siden, har han ogsÃ¥ fÃ¥et en mission: At redde mændene fra deres egen kliché.

»Ideen med foreningen startede med tre venner, som alle havde det på samme måde som jeg selv, altså de kunne lide at stryge tøj, lave mad og gøre rent. Og så en dag sagde vi til os selv: »Hvorfor ikke stifte en forening?« I starten var der dem, som opfattede os som tosser, og de, der kaldte os bøsser, for dette er ikke normalt i Italien. Så fik vi vores egen hjemmeside og begyndte at vise os på de store messer i Bologna og Padova, og efter at vi åbent har stillet os frem og erklæret, at vi har gået hjemme i mange år uden at være bøsser af den grund, og vores koner har sværget, at vi inde under forklæderne stadig fungerer som mænd, så er flere og flere kommet ud af skabet. I dag har vi et par tusind betalende medlemmer og regner med at have omkring 40.000 sympatisører i hele landet. Jeg tror, at det i det lange løb lykkes os at forandre manden,« siger Fiorenzo Bresciani.

Kirkens synder

Foreningen er erklæret matriarkalsk med sin filosofiske basis placeret i en fjern fortid, da jæger/samler-kulturerne omkring Middelhavet tilbad frodige kvindeguder.

Tesen lyder, at det var bedre da kvinden regerede. Medlemmerne stemmer som konsekvens kun pÃ¥ kvinder til valgene, og pÃ¥ forsiden af det seneste nummer af medlemsbladet er der et forbudt-skilt, bestÃ¥ende af en granat med et blodigt hygiejnebind henover. »Stands krigene – lad os igen fejre det hellige menstruationsblod som symbol pÃ¥ liv og fred,« stÃ¥r der nedenunder med direkte henvisning til den truende Irak-krig. Og pÃ¥ tøffelheltenes website finder man gode rÃ¥d til madlavning, her er et chatrum for de ligesindede, og der er sÃ¥gar ved at blive Ã¥bnet en online-butik, hvor mændene kan erhverve sig vaskelud, forklæder og meget andet af de til faget hørende remedier.

Men hvad siger kvinderne?

En af dem kommer netop nu ud af badet. Kirurgen Daniela Terigi, 44 år og Fiorenzo Brescianis anden kone. Hende, der har bukserne på. Hende, der bestemmer, hvor skabet skal stå. Med sine generøse former kunne kun godt ligne en genfødt Dea Madre, kvindegud, og man fornemmer, at ideen med at Fiorenzo skulle gå derhjemme, nok mest var hendes, i hvert fald i starten.

»Kvinderne tager det pÃ¥ to mÃ¥der,« forklarer hun. »Der er de kvinder, som er glade for at være hjemmegÃ¥ende og nødigt vil give dette arbejde fra sig. De har reageret meget voldsomt…«

»Ja, dér er vi stødt imod en mur og har mødt nogle frÃ¥dende vilddyr, som ville æde os levende,« afbryder Bresciani sin kone. Hun fortsætter:

»Og så er der de kvinder, som er desperate over at blive undertrykt af mændene. De er begejstrede. Flere har skrevet og spurgt, om vi ikke kunne oprette et ægteskabsbureau for kvinder på udkig efter en hjemmegående mand. At finde en mand, som virkelig ønsker at overtage an-sva-ret for det huslige arbejde, er næsten umuligt i Italien. En af grundene er vel desværre kirken, der stadig præger det italienske samfund med sit kvindesyn. Det er ikke noget tilfælde, at kvinder i kirken kun kan blive nonner.«

Erotisk magt

For de italienske kvinder, der allerede er gift og ønsker at konvertere deres uhelbredelige macho til et blidt gulvskrubbende væsen, er der imidlertid ogsÃ¥ hÃ¥b. Brescianis forening er for eksempel for nylig blevet kontaktet af en gruppe kvinder, der driver websitet Femdom, og som under mottoet »Rigtige kvinder udfører ikke husligt arbejde« giver gode rÃ¥d til, hvordan deres medsøstre kan bruge deres hemmelige vÃ¥ben, den »erotiske magt« – til at vende kønsrollerne om og fÃ¥ et lykkeligere liv.

»Jeres alder er underordnet. Vægten er underordnet. Skønhed underordnet. Disse ting er ikke vigtige. Den seksuelle tiltrækning er for 90 pct. vedkommende en mental faktor, kun 10 pct. afhænger af det fysiske. De fleste kvinder dømmer sig selv hårdere end deres mænd. Du har ikke brug for at være en skønhedsdronning for at være en erotisk gudinde. Det kommer alt sammen an på, hvordan du opfører dig, ikke hvordan du ser ud. Det er din attitude, som gør forskellen,« skriver web-dominaen Lady Misato i sine indledende bemærkninger, som hun påstår bygger på sine egne og andre kvinders erfaringer.

»Traditionelt har det altid været kvinden, som blev underlagt mandens vilje. Men jeg vil her vise jer, hvordan I kan blive den dominerende partner, således at jeres mand vil følge jeres vilje i et hvilket som helst aspekt af jeres ægteskab. Og som en konsekvens vil det altid være Jer, som har det afgørende ord i huset,« forudser Lady Misato.

Websitet (se herunder) er også på engelsk, så læs selv videre.& lt;/P>

Særstilling

Hjemme hos Fiorenzo Bresciani er løgene kommet på panden. Konen er forsvundet ud af døren, og der skal laves tomatsovs til middag. Jo længere den får lov at stå og snurre på lavt blus, jo bedre bliver den. Inden vi går, viser han os stolt sit id-kort, hvor der under »profession« er anført casalingo, hjemmegående husfar.

»I kan næppe forestille jer, hvor besværligt det var at få den titel ind. Computeren på folkeregistret ville simpelt hen kun acceptere den kvindelige udgave af ordet, casalinga. Men heldigvis var der en venlig dame på kontoret, som brugte en hel formiddag på at programmere computeren om, så den nu også accepterer mænd i huset.«

Så går vi ned ad trappen, og det sidste vi ser af ham, er enden af en fejekost, hans nye scepter. I sandhed en lykkelig mand.

Condividi questo articolo